Den mest almindelige måde at fortælle tiden på var at angive årstallene fra begyndelsen af ledernes embedsperiode, dvs. faraoerne for egypternes vedkommende, konsuler og derefter cæsarer for romernes vedkommende, athenske magistraters vedkommende, spartanske konger og kinesiske og japanske kejsere.

Dengang havde de fleste mennesker sjældent brug for at tale om et emne, som var blevet fortalt af de ældre generationer i familien. Men for historikere var dette et sandt mareridt, da man skulle konsultere lange kongetabeller og manuelt lægge sammen for at vide, hvor lang tid der var gået fra en historisk begivenhed til det, man selv oplevede.

Historikerne brugte løsninger, der var næsten ukendte for offentligheden. Grækerne kunne tælle tilbage fra den første olympiade i 776 f.Kr. og daterede årene mellem hver begivenhed som om de var et regeringstid.

Et eksempel er, at den græske historiker Dionysios af Halikarnassos daterede Roms grundlæggelse som "1. år i den 7. olympiade". Romerne kunne dermed skrive datoerne i anno urbis conditae - år siden Roms grundlæggelse i 753 f.Kr. Men ikke alle historikere var enige om, hvornår denne grundlæggelse havde fundet sted.

Selv de kristne undgik ikke det rod, som tidstællingen var, for i 284 besteg kejser Diokletianus tronen, og med det kom ideen om at tælle årene fra denne begivenhed.

Munken Dionysius

Foto: Reproduktion

Flere århundreder senere var en gejstlig, munken Dionysius den Exigius, der levede i det nuværende Rumænien, utilfreds med, at kristne talte datoer fra en fjendes regeringstid. Han foreslog at tælle tidspunktet for Jesu fødsel og hævdede, at der var gået 525 år siden da.

Ingen ved, hvordan munken nåede frem til dette tal, men det er kendt, at han tog fejl. Ingen bemærkede det dog på det tidspunkt, da det var svært at beregne tiden præcist med kun monarker. Desuden ville overgangen til år 1000 skabe panik i middelalderen. I 2000 fejrede mange "2000 år med Jesus", men årsdagen var allerede passeret.

Det tog lang tid for Dionysios' idé at blive accepteret. Først i 731, med munken Bedas prædiken, begyndte man at acceptere datering, først i England. Portugal var det sidste kristne land, der indførte den nye måde at angive tiden på.

Ændring i tidtagning

Foto: Reproduktion

I maj 2022 blev det annonceret, at verden kan ændre den måde, vi fortæller tiden på, fordi den måleenhed, vi kender som "sekundet", kan ændre sig - selv i dette årti.

Et udkast til ændring vedrørende tælling af sekundet vil blive forelagt formelt på den kommende 27. Generalkonference om mål og vægt, der finder sted mellem den 15. og 18. november i år.

I dag er det Internationale Kontor for Mål og Vægt (BIPM) i Paris ansvarlig for at definere vægt og mål. For at beregne varigheden af et sekund bruger forskerne varigheden af en vibration af de partikler, der udgør Cæsium-133, til at beregne varigheden af et sekund.

Cæsium-133 er et flydende tungmetal med langsomt bevægelige partikler, som er lette at spore. Bevægelsen af dette atom anses for konstant og uforanderlig, så det er mere pålideligt end andre metoder. Tællingen er så pålidelig, at det sekund, der beregnes ved hjælp af cæsium-133, kun vil være tre hundrede år forsinket.

Selv om denne definition har været nyttig for samfundet i flere årtier, er der med de teknologiske fremskridt andre midler til at gøre optællingen mere præcis.

Nye standarder for tidsregistrering

Foto: Reproduktion

I fremtiden vil passagen af et sekund blive endnu mere præcis, så forskerne arbejder allerede på mere sofistikerede optiske ure. "Optiske frekvensstandarder har nået et niveau, hvor de kan foretage frekvensmålinger, der er 100 gange mere præcise end målinger foretaget med cæsium som standard", siger Liz Donley, leder af National Institute of Standards and Technology.fra USA til IFLScience.

Denne ændring vil dog være ubetydelig for dem af os, der bruger vores ure til at vide, hvornår vi skal vågne om morgenen. Det ultrapræcise sekund er vigtigt for videnskabsfolk, der arbejder inden for forskningsområder, hvor millisekunder er en evighed.

Kilde: Adventures in History , Chalk Mode