Vores planet er ret mystisk. Og en af måderne at bevise det på er, at forskerne hele tiden gør nye opdagelser om den, og hvordan den så ud i gamle dage. For 200-300 millioner år siden var sammensætningen af vores planet meget anderledes end den, vi kender i dag. Der var kun én kæmpe kontinentalmasse, kaldet Pangea. Du har sikkert hørt omAmerika, Afrika, Europa, Asien, Asien, Antarktis og Oceanien var alle ét.

Hvad mange måske ikke ved er, at der før Pangea var et andet superkontinent, der hed Rodinia og eksisterede for ca. 700 millioner år siden. Tidspunktet for dets eksistens giver anledning til diskussion, for selv med de teknologiske ressourcer er det stadig ikke muligt at definere det præcist.

Man ved, at Rodinia eksisterede for millioner af år siden mellem to vigtige perioder i historien: Mesoproterozoikum og Neoproterozoikum. Fordi det lå mellem disse perioder, kan det være sket for mellem en milliard og 540 millioner år siden. På det tidspunkt var dette superkontinent omgivet af et megahav, der blev kaldt Mirovoi.

Ud fra denne tidsreference kan man se, at intet på den tid var det samme som det, vi har i dag, i alle ordets betydninger, f.eks. klimatiske forhold, geologi, vegetation og endda de nødvendige betingelser for livets eksistens.

Vigtighed

Rodinia er vigtig på grund af sin funktion i forbindelse med den senere fremkomst af andre kontinenter, som dannede grundlaget for de kontinentformationer, vi kender i dag. Rodinia var en enkelt blok, der dækkede det meste af Jorden og var omgivet af et enkelt hav, der strakte sig over hele planeten. Den forblev uændret i millioner af år.

I den periode, hvor Rodinia eksisterede, gennemgik Jorden flere drastiske klimatiske ændringer. Vores planet skulle have været udsat for en lang og alvorlig varmeperiode, hvor den blev til en ørken og derefter forvandlet til en stor iskugle. Under denne forvandling ville selv havene være blevet frosset og ville have været det i lang tid.

Og det var disse betingelser, der var nødvendige for at overleve på planeten, og det ville have medført udryddelse af mange arter og udryddelse af de dyr, der var bedst tilpasset omstændighederne i den pågældende periode.

Rodiniens form skulle være resultatet af en lang proces med tektoniske plader, der mødtes og stødte sammen, hvilket dannede enorme klippeformationer og forenede kontinentet.

Ifølge geologiske undersøgelser skete Rodinias opsplitning for omkring 700 millioner år siden, da superkontinentets masser langsomt begyndte at skille sig ad og give anledning til nye kontinenter.

En af hypoteserne om Rodinias adskillelse er, at superkontinentet skulle have delt sig på grund af planetens opvarmning, som med den højere temperatur ville have smeltet isen, der dækkede land og oceaner. Det ville have skabt betingelser for at udvide de masser, der dannede kontinentet. Og så begyndte kontinentet at dele sig i andre.

Bevismateriale

I de seneste årtier har forskere fundet beviser for Rodinias eksistens i geologiske spor i klippeformationer forskellige steder, der strækker sig fra de amerikanske kontinenter til Afrika, Europa og Asien.